Albertines siste ord

Edith!
Du mitt kjære Børnebørn, som en Datter har du vært!
Min foreldreløse lille engel! Jeg lovet at du aldri skulle lide slik jeg gjorde da jeg blev alene.
Alt jeg har  kunnet give Dig har Du faaed.
Nu er jeg gammel og trett af dage, og jeg lengter slik efter at faa sovne ind.
Der er saa mange som venter mig paa andre siden av perleporten. Min største sorg er likevell at jeg maa forlate Dig min yndige Pike.
Respekter Din Mand, og ta vare paa Dine Børn.
Uten Familie er man ingen verdens ting.

Oliver.
Nu er det paa tide for Dig at sprette Champagneflasken.
Endelig kan jeg give Dig en stor Glede.
Svigerbestemor har forlatt Huset for godt.
Glem ikke at Du er Manden i huset Oliver. De andre har at respektere Dig.
Men ikke gjør Dig til uvenn med Din Familie.
Man kan blive ensom om alt man faar er respekt.

Wilhelm.
Du mitt kjære Børnebørns Børn.
Unn Dig nogen gleder her i Livet.
Ta vare paa Din søster og Din mor.
Give Din Fader respekt, og lær Dig at lukke øynene.
Alt er ikke verdt at minnes, og innimellem er det bedre at huske de gode Stunder.

Adamina min kjære.
Du vil hjelpe mange Mennesker.
Bare husk at det finnes mange maater at hjelpe andre paa.
Ikke gjør Dig til uvenn med Din Far.
For at han skal kunne give Dig noget maa Du være villig til at gi litt tilbage.
Der finnes ikke noget i hele verden som er verdt at miste sin Familie over.