Brev fra Herr Sverdrup

4. Januar 1853, Christiania

Min elskede Koneliten.

Jeg skriver til Dig da jeg vet at vaar tid sammen er i ferd med at rende ud. Min helse har svigtet saa meget at det er kun er snakk om tid før jeg skal gjøre rejsen over til Vaar Herre.

Det er viktig for mig at Du vet hvor meget jeg har satt pris paa vaares Ægtæskab, paa tross av vaar ulige Bakgrunn og mange vansklighedere gjennom Aarene.

Naar vi først satte opp Contracten for saa mange Aar siden troede jeg aldrig at Du ville komme til at betyde saa meget for mig som Du nu gjør. Og de første Aar var det tider da jeg ønsket at kaste Dig paa hode ud af vaares Hiem og tilbage dit jeg fant Dig.

Det hele forandret sig da Du blev Gravid med vaares vidunderlige datter. Efter det viste vi nok begge at vi aldrig kunne skilles ad, selv om vi begge har Ønsked det til tider.

Du har født og oppdratt tre flotte Børn. Jeg vil understrege at jeg ælsker dem alle lige høyt, og haver altid vært stolt af at kunne kalle dem mine Børn.

Anne Oline, hun er vakker som sin mor, og har et vidunderlig væsen. At jeg har faed see henne godt gift gjør at jeg nu kan hvile uden for mange bekymringer.

Johan Matheus som i saa ung alder har maattet overta mine foretninger skjøter dem vell, og kommer til at gjøre det stort. Jeg stoler paa at du vil hjelpe han at finne en passende Kone naar den tid kommer.

Lille Ole Fredrik er allerede en fantastisk Violin virtous og slekter tydelig paa sin mor. Jeg er sikker paa at han vil naa langt i sin Kunstnerkariere, og det tynger mig at jeg ei skal faa se ham vokse opp til at blive en Mand.

Konelite, jeg ved hva Du har ofret for at pleje mig gjennom min Sygdom. Jeg som alltid har gjort som jeg selv har ønsket har nu imponert sett paa at Du har ofret Dine innerste Drømmer for at ta vare på mig. Du skal vite jeg har sett Din Lengsel efter det du icke kunne faa. Men nu er det icke lenge til Du vil være fri fra Byrden og kan fly paa egne Vinger min lille Vænn.

Kjære Albertine, Du er ennu ung nok til at finne Lycke, og jeg haaber du vil ha mod til at obsøge den naar jeg ei  finnes mer.

Ta vare på vaare Børn og Dig selv min ælskede.

Din Egtemand og Vænn Johan Fredrik