14. October 1862,
Valestrand
Min vackre Blomst.
Jeg haaber dette Brev finner at alt er i
skjønneste orden med Dig og Dine Børn. Det gleder mig at høre at din Sønn Johan
Matheus skal blive Far, og haaber det staar godt til med hans Hustru.
Naar jeg skriver til Dig befinder jeg mig
paa min Gaard i Valestrand. Som Du allerede har hørt er min Kone død, og jeg
maa nu ta ansvare for mine Børn.
Jeg staar fremdeles ved mine Ord om at naar
vi begge var fri igen skulle jeg fri til Dig min elskede. Men før jeg kan staa
for mine ord er jeg nødt til aa blive her paa Valestrand en stund fremover. Jeg
forsømte meg selv, min Familie, mine Affairer, Interesser, og Dig for å bringe
Sansen for det nationale Skjønne op. Men mine morløse Børn kan ikke leve paa min
Kjærlighed for det nationale, og jeg maa naa blive her for at ta igen det
tapte.
Om
icke for lenge skal vi ses igen min kjære, Minnene efter siste gang sitter
sterkt i min Hukommelse. Jeg ser stadig for mig Din vackre kropp som sitter
nøgen og spiller paa Klaveret. Tonene som triller ud naar dine smeckre Fingre
glider over Tangente. Snart min yndige Blomst
skal vi være sammen for alltid, du maa bare have litt tolmodighed med
Mig.
Din
Ole Bull
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar