Brev fra Herr Sverdrup

15. November 1849, Christiania

Til min kjære Hustru.

Jeg ved at Du er fryktelig sint paa mig. Jeg anmoder Dig like vell til at lese mitt Brev, om icke annet en for vaares Børns skyld.

Det er jeg som ei haver oppført mig i henhold til vaares Contract, og ber Dig ydmygt om at Du icke lar det gaa ud over vaares Børn. De spør efter Dig hver dag Albertine, spesielt lille Ole Fredrik. Han kan ei forstaarhvorfor hans Mor icke synger for ham om Kvelden, og hvorfor hun var borte naar vi fejrede hans Fødselsdag.

Jeg ber dog icke bare for vaare Børn, men ogsaa for mig selv om Du kunne finne i ditt varme Hierte at tilgi mig min uforstand og usømmelige opførsel.

Jeg haver faaed avskiediget Tienestepigen, og skaffet henne arbejde hos nogen bekjente hvor Du slipper at se henne igjen. Jeg lover at herefter ta mine Anliggende andre steder enn vaares Hiem.

Børnene og mig selv savnder Dig saa fryktelig, og vaares Hiem er kiedelig og trist uden Dig.

Jeg ved at du haver en del av ditt Hierte i Bergen, og at Du trivæs med dine Kunstnervænner og deres Theaterprosjekt. Derfor ber jeg Dig først komme Hiem efter Præmiæren, og om Du ønsker faar du ta med Dig dine Kunstnervænner tilbage til Christiania.

Min elskede Hustru, jeg ber at Du vil tiligve mig og at vi snart gjenforenes i vaares Hiem.

Din angrende Ektemann Johan Fredrik.