Brev fra Ole Bull

29. Juni 1870, Bergen

Min elskede Blomst

Det er med tungt Hierte at jeg skriver dette Brev. Du har vært saa tolmodig med Mig min kjære. I fire Aar har jeg turnered America og lige lenge har du ventet paa at jeg skal komme Hiem til Dig for godt. Og at vi skulle leve sammen som Mand og Hustru.

Du vet jeg icke rejste fra Dig fordi jeg ønsket det. Jeg forsikrer Dig at jeg har en saadan skræk for at være saa fattig, som jeg før har været, at den blotte Tanke derom gjør mig syg!  Det er den eneste grunn til at jeg har valgt at være fra Dig. Du selv ved hvordan det er at være saa fattig at man ei kan kjøbe mad eller ha et sted at sove. Selv om resten av Brevet vil være en skuffelse for Dig, saa kan jeg fortelle at min økonomi nu er saa meget bedre. Jeg har derfor sendt med et yndig smycke som fick mig til at tenke paa Dig, og haaber du vil beholde det selv om jeg igjen svikter Dig.

Paa min Rejse i America har jeg truffet en ung Pige som haver blit gravid. Atter en gang maa jeg skuffe Dig min yndige Albertine, og denne gang ved jeg icke om Du vil kunne tilgive mig. Slik jeg har forsmaad mine andre Børn ville jeg denne gang gjøre godt for mig. Jeg har giftet mig med henne for at se det lille væsen vokse opp, og ta vare paa den unge Pigen.

Gode Albertine, jeg haaber Du icke vil hade mig for alltid. Naar Du klarer at tiligve mig saa ber jeg deg at sende mig et Brev.  Jeg vil saa gierne vide hvordan Du har det, og om du vil la mig besøge Dig i Christiania.

Mitt Hierte vil alltid være ditt min elskede.
Din for alltid  Ole Bull!